Effekt
- Bedre selvværd og selvtillid
- Mod til at realisere drømme og mål
- Mere glæde
- Bedre private og professionelle relationer
- Overkomme begrænsninger og blokeringer
- Åbne op for kærligheden
- Arbejdsglæde
- Dybere kontakt til dig selv
- Mere ro
- Ressourcefrigørelse
- Kontakt til kvindlighed og maskulinitet
- Mere fællesskab
- Ønsket om at finde sin vision
- Vellykket selvstændig virksomhed
- Bedre parforhold
- Og meget mere…
Min vej til Coaching Konstellationer
Ved udviklingen af metoden, har jeg lavet en kombination af mine to hjertebørn, coaching samt familie- og organisationsopstilling (systemisk konstellationsarbejde).
Metoden opfylder mine ønsker om at arbejde med liv, intensitet, nærvær, bevidsthed og glæde. De indsigter, forløsninger og resultater jeg oplever hos klienter og kursister gør arbejdet meget meningsfyldt.
Coaching Konstellationer har en coachende tilgang, både i forhold til klienten og repræsentanterne og lægger vægt på dialog, bevidsthed og hjerte.
Metode
Eksistens, Erkendelse og Etik
Når vi laver systemiske opstillinger arbejder vi eksistentielt, erkendelsesbaseret og systemiskt, inden for rammerne af coaching.
Vi arbejder her og nu, med blik for mere kvalitet og flow i livet nu og fremefter.
I opstillingsarbejdet eksternaliserer og levendegør vi klientens indre univers og skaber nye muligheder for klienten ved at afdække og arbejde med problemets eller relationens indre dynamik
Metodens styrke er, at vi kan få hele kompleksiteten i temaet med, så alle aspekter bliver foldet ud og integreret i en helhedsorienteret løsning, der frisætter liv og energi.
Selv meget fastlåste problemstillinger kan foldes ud ved hjælp af konstellationscoaching.
Inspiration
Opstillingsarbejdet har rødder i familie- og organisations opstilling udviklet af bl.a. Bert Hellinger.
Opstillingsarbejdet er stort i England, Holland og Tyskland og nu er Danmark også ved at komme med på landkortet.
Coaching Konstellationer følger ICFs krav om etik.
Proces
Facilitator starter med en kort coachende samtale der afklarer, hvilke dele eller aspekter af klientens problem der skal med i konstellationen.
Vi stiller repræsentanter op på gulvet, for at levendegøre og undersøge dynamikken i klientens system.
De forskellige dele repræsenteres af enten gruppedeltagere på gulvet eller genstande der stilles på et bord, alt efter om det er gruppe- eller individuelt arbejde.
Facilitator stiller spørgsmål til repræsentanterne og tydeliggør hver enkelts intention og formål. Det giver et klart billede af, hvor ubalancerne og mulighederne i systemet befinder sig.
I den videre proces, afdækker facilitator repræsentanternes indbyrdes relationer på en let og enkel måde.
Via anerkendende spørgsmål og dialog opløses ubalancer i systemet.
De oprindelige positive intentioner får liv og kan nu støtte helheden på en ny, sand og tidssvarende måde.
Integration
Klienten internaliserer nu den nye helhed og integrerer konstellationen som et ny udgangspunkt.